+70 butikker i Danmark +70 butikker i Danmark
Elcykel specialister Elcykel specialister
Gratis levering over 299,- Gratis levering over 299,-
100 % samlet ved levering 100 % samlet ved levering

Guide til cykelstørrelser

Guide til cykelstørrelser

Din glæde ved at cykle afhænger af, om cyklen passer til din krop og giver dig den rigtige komfort. Hvis det ikke er tilfældet, vil du hurtigt komme til at opleve skader i form af ubehag og ømhed. Og derfor er det vigtigt, at stellets størrelse passer til dig, og at sadelhøjden er indstillet korrekt. På den måde øger du også din ydeevne, når du træder i pedalerne.

 

Undgå ømhed

Oplever du, at du er øm i kroppen efter en cykeltur? Så kan det skyldes, at din stelstørrelse ikke passer til din højde, eller at cyklen er indstillet forkert i forhold til din krop. Den rigtige stelstørrelse med justeringer af bl.a. sadelhøjde er således alfa og omega for din komfort under en cykeltur.

 

Tager du kun nogle mindre ture på din cykel, er det ikke sikkert, at du vil lægge mærke til, at du sidder forkert. Men tager du længere ture, vil du hurtigt opdage, at der er noget galt. Har du fx rygsmerter, kan du afhjælpe dem ved at justere din sadelhøjde.

 

For at finde den rigtige højde kan du sætte dig i sadlen og træde en af pedalerne helt i bund med forfoden. Er dit knæ let bøjet, passer størrelsen. Du kan også måle ved at sætte dig i sadlen og lade begge fødder røre gulvet. Størrelsen er korrekt, hvis du kan nå gulvet med dine tåspidser. Læs mere om det her

 

Får du ondt i arme eller hænder, kan det være, at din sadel hælder en smule nedad, hvorfor de tager imod din kropsvægt mod styret. Det er både belastende og hårdt. Du skal derfor sørge for, at din cykel har den rette vinkel for dig - og måske er det med en smule hæld på. Læs mere om det her.

 

For ikke at opleve ubehag i ryg og skuldre skal du også sørge for den rette afstand fra styr til sadel. Afstanden kan justeres ved at skubbe sadlen fremad eller tilbage på sadelpinden. Du kan finde den rigtige afstand ved at placere din albue ud for spidsen af sadlen og lade fingrene pege frem mod midten af styret. Afstanden er korrekt, hvis der er ca. 1 cm. fra fingerspids til styr. Læs mere om det her.

 

Valg af størrelse

Du kan som en tommelfingerregel finde den rette stelstørrelse ved hjælp af et målebånd og nedenstående størrelsesguides. Du skal dog være opmærksom på, at det kun er vejledende. Derfor anbefales det, at du forsøger dig frem og tester størrelsen, før du køber en cykel.

 

Med målebåndet skal du måle enten din højde eller din skridtlængde. Det vil sige, at du skal op og stå uden sko på og med strakte ben. Med målebåndet måler du på indersiden af benet fra gulvet og op til skridtet. Afrund her til det nærmeste hele tal i cm.

 

Det er vigtigt at huske på, at selvom to personer har den samme skridtlænge, så er det ikke sikkert, at de skal have den samme stelstørrelse. Andre faktorer som fx overkroppens bygning spiller nemlig også ind.

 

Stelstørrelse til voksencykler

Når du skal finde den rette stelstørrelse, kan du også tage udgangspunkt i din højde. Sammenlign din højde med den yderste kolonne til venstre 'Højde', og du vil så i de to resterende kolonner kunne danne dig et indtryk af den størrelse af stel, du skal bruge. 

 

 


 

Højde                       

 Stelstørrelse, alm. cykel el. racercykel 

Stelstørrelse, MTB.   
150 - 165 cm.  

 48 - 52 cm. 

14 - 16"
165 - 175 cm.  

 52 - 54 cm. 

16 - 18"
170 - 180 cm.  

 54 - 55 cm. 

16 - 18"
175 - 185 cm.  

 54 - 58 cm. 

18 - 19"
180 - 190 cm.  

 55 - 58 cm. 

19 - 20"
190 - 200 cm.  

 57 - 59 cm. 

20 - 22"
195 - 205 cm.  

 59 - 63 cm. 

22 - 24"

 

Stelstørrelse til børnecykler

I nedenstående guide til hjulstørrelse på børnecykler kan du både tage udgangspunkt i barnets alder og skridtlængde. Igen er det vigtigt, at tabellen udelukkende betragtes som vejledende, og derfor skal barnet altid prøve sig frem mht. størrelse.



 

 

 Alder

Skridtlængde Hjulstørrelse
 

3 - 5 år 

45 cm. 16"
 

 5 - 7 år 

52 cm. 18"
 

 6 - 8 år 

53 - 63 cm. 20"
 

 7 - 9 år 

58 - 70 cm. 24"
 

 8 - 10 år 

68 - 76 cm. 24"
 

 9 - 12 år

75 - 82 cm. 26"


 

Din lokale forhandler står klar til at hjælpe

Har du brug for hjælp til at finde den rette stel- eller hjulstørrelse, så du sikrer god kørekomfort uden ømme muskler og led? Så er du velkommen til at besøge en af vores lokale forhandlere. Vi står også altid klar med råd og vejledning.

 

Vi har butikker i hele landet, så hjælpen er aldrig langt væk. Du kan finde din lokale forhandler her.