JULEFERIE LUKKET FRA D. 23/12 TIL OG MED D. 4 JANUAR
+80 butikker i Danmark +80 butikker i Danmark
Elcykel specialister Elcykel specialister
Gratis levering fra 349,- Gratis levering fra 349,-
100 % samlet ved levering 100 % samlet ved levering

Det skal du huske, når du cykler i snevejr

Det skal du huske, når du cykler i snevejr

Mange vælger at lade deres cykel blive hjemme, når sneen falder. Med den opstår der nemlig glatte veje og dermed også større risiko for at styrte. Og det er der jo ingen, der ønsker. Du bør dog ikke frygte at vove dig ud, hvis bare du tager dig nogle enkle forholdsregler. Dem kan du læse om her.

 

Kom afsted i god tid

Når der er glat og næsten ufremkommeligt vejr, er det vigtigste, at du sørger for at komme hjemmefra i god tid. På den måde kan du cykle efter forholdene og ikke føle dig presset til at tage chancer, fordi du ikke kan komme hurtigt nok frem.

 

Tjek derfor vejrudsigten og sæt dit vækkeur en smule tidligere end normalt - så giver du dig selv de bedste forudsætninger for at komme sikkert frem.

 

Vær synlig

Gode cykellygter er både lovpligtige og vigtige for din sikkerhed lige såvel som dine medtrafikanters. De hjælper dig med at blive set og selv manøvre dig frem i trafikken. Og derfor er lygterne en forudsætning for sikker færdsel i trafikken.

 

Batteri-cykellygter skal opfylde en række krav, som den her Sigma Roadster forlygte og den her Sigma Cuberider II baglygte gør. Og så skal du sørge for at have en forlygte og en baglygte monteret, som også er synlige fra siden. Din forlygte skal lyse enten hvidt, gult eller blåligt, mens din baglygte skal lyse rødt.

 

Hvis du har svært ved at huske at få skiftet batterierne, kan det være en fordel med dynamolygter som fx den her AXA Blueline forlygte og den her AXA Blueline baglygte eller det samlede Reelight RL721 Lygtesæt. Du kan læse mere om gode cykellygter her 3.

 

For ekstra sikkerhed er det muligt at udstyre cykelhjelmen med lygter. De kan ikke anvendes alene, men er en god mulighed for at øge trafiksikkerheden. Cateye Volt400 DUPLEX hjelmlygten kan anbefales.

 

Det er også en fordel at bruge reflekser. De gør dig synlig på lang afstand. WOWOW Multilight sikkerhedslys kan monteres overalt lige fra på din hjelm til dine sko. De er fremstillet i et reflekterende og vandafvisende materiale, der gør dem svære at overse og modstandsdygtige i alt slags vejr.

 

Undgå tunge cykelkurve

Pak så let som muligt, så du ikke udsætter dig selv for yderligere usikkerhed, når du cykler. Tungtlastede cykelkurve kan gøre det besværligt at styre cyklen, og du kan derfor lettere komme ud af balance på de glatte veje.

 

Det kan være en fordel at bruge en cykeltaske, der kan monteres på cyklens bagagebære og være med til at fordele vægten. Det kan fx være en Basil Go Dobbelt cykeltaske. Den er udført i et solidt materiale, så den kan holde til alt slags vejr. Og så monteres den nemt og sikkert med en Hook-On krogsystem.

 

Justér dit dæktryk

Normalt anbefales det at cykle med et relativt højt dæktryk for på den måde at undgå punkteringer. Når der er is på vejene, er det dog en fordel med bløde dæk, idet de giver et bedre vejgreb. Du bør derfor lukke lidt luft ud af dine dæk.

 

Cykel fornuftigt

Når du cykler i snevejr og glat føre, er det vigtigt, at du altid er opmærksom på de ting, der sker omkring dig. Det betyder, at du skal bruge din fornuft og fx sørge for at holde en god afstand til cyklisten foran dig. Det glatte føre gør det sværere at bremse, og du kan derfor risikere en for kort bremselængde, hvis du ligger tæt på den forankørende cyklist.

 

Du skal så vidt muligt også undgå skarpe og pludselige sving og i stedet tage store, bløde sving i det omfang, den øvrige trafik tillader. Et godt råd er at bremse ned før svinget og så slippe bremsen, før du drejer.

 

Tjek dine bremser

Brug begge dine bremser når du skal ned i fart - men gør det i god tid og forsigtigt. Bagbremsen kan anvendes til at justere din fart, mens forbremsen sikrer en kraftig nedbremsning. Begynder dine hjul at skride, skal du slippe begge bremser.

 

Du skal også jævnligt tjekke, hvordan din cykel bremser og på den måde sikre, at bremserne virker, som de skal. Du finder et stort udvalg af nye bremser og bremseudstyr her. Det er særligt dine fælgbremser, du skal være opmærksom på, idet de hurtigere bliver udsat for sne og sjap. Og så mindskes bremseeffekten. Derfor bør du jævnligt rense dine bremser evt. med Morgan Blue Bremse rens. Læs mere om vedligeholdelse af dine bremser her. 

 

Gør din cykel vinterklar

Nogle dage kan det være problematisk at komme hjemmefra, bl.a. fordi cyklen er stivfrossen. Det kan du dog forebygge ved jævnligt at vedligeholde de mest basale dele på din cykel med grundig rengøring og gode smøremidler. Læs mere om at vedligeholde din cykel i vinterperiode her.

 

I vinterperioden er vejsalt den største synder bag rust. Derfor er det vigtigt at rengøre alle cyklens bevægelige dele. Sørg for at skylle saltet grundigt af med fx en blød børste fra Muc-Off og brug gerne et rengøringsmiddel fra MORGAN BLUE, der aktivt og neutralt rengør. Du skal være opmærksom på, at du fjerner olie, fedt og andet smørelse lige såvel, som du måske får presset vand ind i kuglelejerne. Tør derfor cyklen grundigt af før du giver den ny smørelse bl.a. med en våd olie fra Muc-Off, der er modstandsdygtig overfor vand og fugt. Slut af med en silikonespray fra MORGAN BLUE på cyklens bevægelige dele. Den lægger en tynd hinde, der effektivt beskytter mod skidt og fugt. Læs mere om det her. 

 

Din lokale forhandler står klar til at hjælpe

Har du brug for hjælp til at sikre, at din cykel er klar til vinterperioden, eller søger du yderligere råd til at komme sikkert frem på de glatte veje? Så er du velkommen til at besøge en af vores lokale forhandlere. Vi står altid klar med råd og vejledning.

 

Vi har butikker i hele landet, så hjælpen er aldrig langt væk. Du kan finde din lokale forhandler her.